Hvorfor kolleger bruger det samme ord og alligevel mener noget forskelligt

Mennesker mener forskellige ting med de samme ord, fordi et ord som 'vækst' eller 'kundeorienteret' ikke har et lag: den ene hører en vision i det, den anden læser et konkret target i det. Uden et skel mellem de lag taler alle forbi hinanden, mens alle tror, de har ret.

Ordet selv er ikke problemet

Når en direktion i en virksomhed med 150 medarbejdere bruger ordet 'international', lyder det som én aftale. I virkeligheden er der en ophobning af fire forskellige slags udsagn. Der er visionen: hvorfor organisationen overhovedet kigger over landegrænser. Der er vision state: billedet af, hvordan organisationen ser ud om fem år, hvis det er lykkedes. Der er target'et: det konkrete, målbare punkt der arbejdes hen imod dette år eller næste år. Og der er target state: den operationelle situation, der skal høre til det, med de roller, systemer og arbejdsmetoder, der gør det muligt. Den, der siger 'international' uden at sige, i hvilket lag han mener det, lader resten af bordet selv udfylde, hvilket lag de hører.

Hvordan det ser ud i praksis

Hos en produktionsvirksomhed med omkring 200 medarbejdere brugte direktionen ordet 'agilitet' i næsten hvert møde. COO'en mente en vision med det: organisationen skal kunne bevæge sig med markedet. Driftschefen hørte et target: hurtigere kunne omstille mellem produktionslinjer, allerede dette kvartal. HR-chefen hørte en target state: andre jobprofiler, andre mødestrukturer. Alle tre havde ret i, hvad agilitet betød for dem. Ingen havde uret. Problemet var, at ingen havde benævnt, hvilket lag samtalen fandt sted på, hvorved beslutninger, der var logiske i det ene lag, blev opfattet som halvhjertede eller for hurtige i det andet lag.

Hvorfor dette først bliver synligt ved en beslutning

Så længe der kun tales om det, forbliver forskellen usynlig. Den bliver mærkbar i det øjeblik, der skal tages en beslutning: en investering, en omorganisering, et valg mellem to kunder. Da viser det sig, at den ene leder tager en beslutning ud fra vision state — hvad der passer til billedet om fem år — og den anden ud fra target'et — hvad der skal nås dette år. Begge beslutninger kan være korrekte inden for deres eget lag og alligevel udfalde modsat. Det er også det øjeblik, hvor det er tilrådeligt at fastlægge hvad fastlægger man om beslutningsrettigheder ved en forandring, så det er klart, hvem der må udfylde hvilket lag, og hvem der må korrigere et udsagn i et andet lag.

Hvor dette ofte går galt ved større ambitioner

Ved ambitioner, der ikke passer ind i ét år, opstår der en ekstra lag forvirring: ordet forbliver det samme, mens tidshorisonten forskydes. Nogen, der brugte ordet i år et for et target, bruger det i år tre for den target state, der kommer bagefter, uden at melde det. Derfor er det nyttigt at se på hvordan faseopdeler man en ambition, der er for stor til et år, så ordet får et fast lag og en fast betydning pr. fase i stedet for at glide hvert år igen.

Hvad læseren kan bruge dette til i dag

En hurtig måde at se, om dette gør sig gældende i den egen organisation, er den gratis test 'er din vision styrbar': seks spørgsmål om de fire lag, som på et par minutter viser, hvor vision, vision state, target og target state løber sammen i det egne sprogbrug. Det giver et første billede, ikke en dom.