I sundhedssektoren går meget af tiden med arbejde, der direkte vedrører patienten eller klienten, og med arbejde, der hænger sammen med det: journalføring, dokumentation, overdragelse, planlægning, rapportering til forsikringsselskaber og tilsynsmyndigheder. Denne anden kategori udgør ofte en stor del af kontor- og plejetimerne, uden at nogen oplever det som "administration", før man begynder at tælle. Derudover gælder der forskrifter om journalpligt, medicinsk ansvar og databeskyttelse, som ikke er til forhandling. Det gør resultatet af en AI-ambition i denne sektor anderledes end i en sektor uden disse forskrifter: ikke nødvendigvis langsommere, men afhængigt af hvor ansvaret for en beslutning forbliver.
AI overtager allerede i dag dele af arbejdet, ikke som et fremtidsbillede, men som noget der allerede kører i nogle teams og endnu ikke i andre. Tre kategorier går igen i næsten alle sundhedsfaglige processer. Nogle opgaver kan AI klare selvstændigt: opsummering af en lang journal, generering af et første udkast til et brev, registrering af en afvigende værdi i en række målinger. Andre opgaver kræver menneskeligt tilsyn, som godkender eller afviser med en begrundelse: en foreløbig diagnose, en foreslået behandlingsplan, en risikovurdering af en klient. Og en tredje kategori forbliver menneskeligt arbejde: samtalen med patienten, afvejningen i et grænsetilfælde, det ansvar der i sidste ende ligger hos en behandler og ikke hos et system.
Forskellen mellem organisationer, der allerede udnytter dette, og organisationer, der endnu ikke er klar til det, ligger sjældent i teknologien. Den ligger i, om der findes en proces, der kan modtage et AI-forslag, vurdere det og afvise det med en begrundelse, og om nogen har beføjelse til at træffe den beslutning. Hvor denne proces ikke findes, forbliver en AI-ambition en hensigt på papiret, selv når softwaren allerede er anskaffet.
En ofte hørt ambition i sundhedssektoren er, at AI skal reducere den administrative byrde, så der bliver mere tid til pleje. Det er en klar sætning, men den forudsætter kompetencer, der ikke er til stede af sig selv: en journalstruktur, som AI kan læse, en kvalitetsproces, der kan kontrollere et udkast til en rapport, før den bliver endelig, og behandlere der ved, hvornår de skal afvise et AI-forslag i stedet for at overtage det. Mangler et af disse tre elementer, giver ambitionen ikke frigjorte timer, uanset hvor meget budget der lægges i projektet.
Det samme mønster gør sig gældende ved ambitioner om triage eller planlægning: AI kan lave en første vurdering af hastegrad eller kapacitet, men hvem tjekker den vurdering, og på hvilket grundlag må denne person afvige fra den? Uden et svar på dette spørgsmål opstår et tilsyneladende billede af fremskyndelse, mens ansvaret forbliver umarkeret.
I en direktion siger den ene "AI-understøttet" og mener dermed, at et system giver et forslag, som en sygeplejerske altid vurderer. En anden mener, at systemet allerede selv håndterer størstedelen af registreringen. Begge billeder kan være korrekte, men ikke samtidig for den samme ambition. Denne forskel bliver synlig, så snart en vision oversættes til en konkret situation på en konkret afdeling; hvordan det fungerer, er beskrevet på en side om at konkretisere en vag vision. Når man først har foretaget den oversættelse, støder man ofte på det næste spørgsmål: hvem må fremover beslutte, at et AI-forslag overtages uden separat kontrol, og hvem skal netop blive ved med at være involveret? Dette spørgsmål om beføjelser behandles på siden om beslutningsrettigheder ved en organisationsændring.
Også uden for sundhedssektoren opstår sammenlignelige knudepunkter, med en lidt anden karakter af forskrifterne: i den forretningsmæssige service handler det for eksempel oftere om fagteknisk ansvar end om patientsikkerhed, som man kan læse på siden om AI-ambitioner i den forretningsmæssige service. Det underliggende spørgsmål er hver gang det samme: hvilket arbejde i denne specifikke virksomhed kan reelt overtages af AI, og hvilket arbejde kun i teorien. Dette spørgsmål besvares med FTE TO AI's arbejdsscan pr. opgave, ikke på sektorniveau, men på niveau med den enkelte proces.
En ambition som "AI-understøttet pleje" bliver først styrbar, når den er opdelt i, hvad systemet må gøre selvstændigt, hvad det må foreslå under tilsyn, og hvad der forbliver hos behandleren. Så længe dette skel ikke er lavet, taler en direktion med de samme ord om forskellige planer. Et første skridt i den retning er den gratis parathedscheck: otte korte spørgsmål, ét pr. dimension, der viser, hvor organisationen er længst fremme, og hvor den er mindst fremme. Den fulde ambitionstest, med de fire lag fra vision til target state og koblingen til roller og beslutningsrettigheder, er under udarbejdelse.
Vertel wat u wilt bereiken, dan kijken we samen wat daarvoor moet staan.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.