Et AI-projekt der bliver hængende hos IT, er som regel ikke et teknisk problem. Det er et projekt der aldrig har fået en ejer uden for IT. IT bygger en model, en pipeline, en integration — og venter på nogen der siger hvilket arbejde der nu skal foregå anderledes. Hvis den person ikke findes, eller ikke har mandatet, bliver projektet liggende dér hvor det er bygget.
I dele af enhver virksomhed forskydes arbejdet allerede. Ikke som en meddelelse, men som praksis: en del af arbejdet kan et system klare selvstændigt, en del kan et system klare så længe et menneske godkender eller afviser resultatet med en begrundelse, og en del forbliver menneskearbejde fordi dømmekraft, ansvar eller kontakt med en kunde ikke kan adskilles derfra. Denne tredeling går på tværs af næsten enhver proces — ikke pr. afdeling, men pr. opgave.
Forskellen mellem en virksomhed hvor dette fungerer, og en virksomhed hvor projektet går i stå hos IT, ligger sjældent i teknikken. Den ligger i hvem der har fastlagt hvilke opgaver der falder i hvilken kategori, og hvem der har beføjelse til at sige: dette arbejde flyttes, og dette forbliver som det er. Uden den fastlæggelse bygger IT noget som ingen tør sætte i produktion, fordi ingen har truffet den beslutning som beslutningen kræver.
Et AI-projekt der bliver hængende hos IT, mangler som regel en af tre ting:
En ambition der rækker længere end et pilotprojekt. Hvis spørgsmålet "kan vi bygge dette" er besvaret, men spørgsmålet "hvilket arbejde ændrer sig strukturelt herved" ikke er det, er der intet at skalere op til. Hvilken ambition bør De hellere udsætte et år handler om skellet mellem en ambition der er opnåelig nu, og en ambition der først kræver noget andet.
Et svar på hvad et system må og ikke må beslutte uden tilsyn. Det svar ligger ikke hos IT, men hos den afdeling der udfører arbejdet, og hos compliance. Hvad gør De når ambitionen kan lade sig gøre, men compliance ikke kan beskriver hvad der sker når teknikken er klar før rammerne er det.
En beslutningsret uden for IT. Nogen i linjen — ikke i arkitekturen — skal kunne sige at en opgave flyttes, og at den frigjorte kapacitet bruges et andet sted. Så længe den beslutning ligger hos IT, bliver projektet også liggende dér, for IT har ikke det mandat og bør heller ikke have det.
Et ambitionscheck fastlægger hvad ambitionen er på fire niveauer — visionen, den ønskede tilstand, det konkrete mål, og den tilstand som det mål kræver — og vurderer for hver dimension om organisationen er klar til det. Det er ikke en måling af hvad et system teknisk kan. Det er en vurdering af hvad organisationen endnu skal have på plads før arbejdet reelt flyttes: beslutningsret, tilsyn, data, ansvar.
Den vurdering er aldrig eksakt. Den er kun så god som den information den bygger på, og den information er ofte ufuldstændig på det tidspunkt en direktion går i gang med det. En dimension der ser klar ud fordi ingen har stillet det rette spørgsmål, er ikke klar — det resultat siger på det tidspunkt primært noget om hvad der endnu ikke er undersøgt. Omvendt kan en dimension se dårlig ud, mens problemet er lille så snart nogen får beføjelsen til at løse det. Checket ordner hvor organisationen står; det erstatter ikke en undersøgelse af selve opgaverne.
Det underliggende spørgsmål — hvilket arbejde i denne virksomhed reelt kan overtages af AI, helt eller delvist — besvares med FTE TO AI's arbejdsscan pr. opgave, ikke pr. afdeling eller funktion. Det skel er nødvendigt, fordi et projekt der vurderes på funktionsniveau, altid bliver hængende hos IT: funktioner ændrer sig ikke, opgaver gør.
Et enkelt AI-projekt der går i stå, er som regel et symptom. Ofte findes der intet løbende billede af hvordan de otte modenhedsdimensioner udvikler sig over tid, og den samme dimension forbliver år efter år flaskehalsen uden at nogen påpeger det — se hvad gør De med en dimension der har været fastlåst i årevis. En ambition der på papiret virker lille, kræver ofte capabilities der først bliver synlige når nogen sammenholder dem med de otte dimensioner; den oversættelse er omdrejningspunktet i hvilke capabilities har min organisation brug for til denne ambition. Og et projekt bliver ikke fastlåst hos IT hvis ledelsen allerede er uenig indbyrdes om hvad ambitionen betyder — det handler hvordan får jeg min direktion på linje om.
For personalebeslutninger der følger af et sådant forløb, gælder altid de gældende lovkrav; et check af ambition og modenhed er ikke en dokumentation herfor og er ikke tiltænkt som sådan.
Den gratis modenhedscheck består af otte korte spørgsmål, ét pr. dimension, og giver et første billede af hvor organisationen er længst, og hvor den ikke er. Det er ikke en dom og ikke et slutpunkt, men et udgangspunkt for at føre samtalen uden for IT, før der igen bygges et projekt som ingen venter på. Det fulde ambitionscheck, med de fire lag og de fem confidence gates, er under udarbejdelse.
Vertel wat u wilt bereiken, dan kijken we samen wat daarvoor moet staan.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.